INDSKOLINGEN
Leg med bibelske billeder
1. - 3. kl. (OBS: Tilmelding senest 19. juni)
Sidste år åbnede Bibliarium - et oplevelsescenter om bibelske fortællinger. Dér finder man en labyrint fuld af nyere og ældre kunstværker, som illustrerer og fortolker de bibel-ske fortællinger, der er med i Bibliarium.
Projektet tager afsæt i et besøg i Bibliarium, hvor eleverne går på billedjagt i labyrinten og derefter arbejder med billederne gennem leg og fortælleøvelser. Derigennem prøver de at afkode, hvilke fortællinger, stemninger og etiske problemstillinger, billederne gemmer på. Som afslutning på besøget skaber eleverne deres egne billeder, når de tager stemningsfulde fotos i Bibliariums fortællestudier.
Tilbage på skolen går eleverne i dybden med fortællingerne til de kunstværker, de har arbejdet med.
| Fag: | Religion, dansk og billedkunst |
| Periode: | August - oktober (uge 33 - 41) |
| Antal lektioner: | 6 - 8 lektioner |
| Tilmelding: | Klik hér! |
Jul i København og på Frederiksberg
- hvor gemmer julen sig?
1. - 3. kl.
Hvor dukker julen op i København og på Frederiksberg? Og hvilke historier gemmer der sig bag julens genstande og traditioner?
Dette juleprojekt består af en oplæsningsbog med en gennemgående fortælling af forfatteren Kirsten Sonne Harild og en lågekalender med lokale motiver tegnet af Jan Solheim.
Derudover er der en hjemmeside med baggrundsmateriale og forslag til aktiviteter.
Hver skoledag i december åbnes en låge i kalenderen, og der læses et kapitel fra bogen. Efterfølgende kan der suppleres med aktiviteter.
Fortællingen og julekalenderen fører eleverne rundt til kendte og mindre kendte steder i København og på Frederiksberg i selskab med to børn og den enes hund på jagt efter en helt særlig stjerne, der er blevet væk....
I løbet af december stifter eleverne derved bekendtskab med traditioner og historier, som juletiden gemmer på.
| Fag: | Dansk og religion |
| Periode: | December 2026 |
| Antal lektioner: | 10 – 15 lektioner (15-30 minutter hver skoledag i december afhængigt af, hvordan materialet anvendes) |
| Tilmelding: | Klik hér! |
Et møde med den danske salme 2027
Tema: Salmer fra vugge til grav
1. - 3. kl.
Årets salmesangsprojekt introducerer eleverne for fem salmer, som tilsammen spænder over menneskelivet fra vugge til grav og hører til nogle af de mest sungne og værdsatte i den sammenhæng:
• Nu titte til hinanden
• Op, al den ting, som Gud har gjort
• Kære linedanser
• Hold håbet op
• Dejlig er jorden
Som plakat til projektet får hver klasse Storm P.’s billede:
”Linedans. Fra vugge til grav”.
Alle salmerne vil være tilgængelige på projektets hjemmeside – både i indsungne og instrumentale udgaver.
I januar kommer klassen til sangtime i en lokal kirke og får hjælp til indøvning af salmerne. Her får de også en præsentation af orglet som instrument og taler med præsten
om salmernes tema.
Torsdag d. 4. februar 2027 bliver der fælles afslutning for de deltagende klasser i Grundtvigs Kirke, hvor eleverne kan få oplevelsen af at synge sammen i et stort kor.
OBS: Til projektet knytter sig et forudgående inspirationskursus – jf. s. 22.
| Fag: | Religion, musik og dansk |
| Periode: | Januar - februar (uge 1- 5) |
| Antal lektioner: | 10 - 12 |
| Udfyld punkt: | A Kirkebesøg uge 3 – 4 C Klassen deltager i salmesangsafslutningen |
| Tilmelding: | Klik hér! |
Kend kirken
– med teaterforestillingen Sorrig og Glæde
1. - 2. kl.
Hvad sker der egentlig i kirken, og hvad bruges de ting til, der står i kirkerummet? Efter en introduktion på skolen oplever eleverne under en teaterforestilling i kirken en veritabel turbo-guide gennem kirkerummet i skikkelse af ”kirketjeneren” Orlakarla.
Orlakarla fortæller i et hæsblæsende tempo og med megen humor om, hvad kirken bruges til. Ved hjælp af såvel undervisningsoplæg som kirketeaterforestilling får eleverne således et grundlæggende kendskab til kirkens indretning og funktion.
Teaterforestillingerne varer ca. 45 minutter og spiller kl. 9 og 11 følgende datoer og steder:
5/1 - Davidskirken, Østerbro
12/1 - Tagensbo Kirke, Bispebjerg
18/1 - Solbjerg Kirke, Frederiksberg
25/1 - Adventskirken, Vanløse
2/2 - Solvang Kirke, Amager
| Fag: | Dansk, religion og musik |
| Periode: | Januar - februar (uge 1 - 6) |
| Antal lektioner: | 6 - 8 |
| Udfyld punkt: | B (vælg teaterforestilling) |
| Tilmelding: | Klik hér! |
Samvittighedskompasset
– et forløb om etik
1. - 3. kl.
Hvordan ved man, hvad der er det rigtige at gøre? Det er et godt og vigtigt spørgsmål – og ikke helt enkelt at besvare. I dette etik-forløb til indskolingen tager vi fat på begrebet samvittighed. Gennem fortællinger og opgaver kommer eleverne til at overveje, hvad samvittigheden er for en størrelse, og hvordan den kan være med til at sætter retningen for vores måde at opføre os på.
Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer, tanker og valg i en række tænkte situationer, skal de være med til at indkredse og formulere, hvad vi som mennesker kan styre efter, når vi står i en etisk valgsituation. Har vi mon et ind bygget ”samvittighedskompas” eller er det andre ting, det kommer an på?
I anden del af forløbet sættes der fokus på tre af de såkaldte dyder fra antikken, som eleverne undersøger gennem bibelske fortællinger og forskellige øvelser. De tre dyder er: Mod, gavmildhed og venlighed.
| Fag: | Religion |
| Periode: | Februar - marts (uge 8 - 11) |
| Antal lektioner: | 4 - 5 |
| Tilmelding: | Klik hér! |
Lydspor
– leg med lyd i bibelske fortællinger
1. - 3. kl.
I dette projekt skal elever udforske, hvordan musik kan ud trykke følelser og stemninger på en anden måde end det talte sprog.
Indgangen til arbejdet er et besøg i en lokal kirke, hvor eleverne hører, hvordan orglet kan udtrykke forskellige stemninger.
På skolen arbejder eleverne med fem udvalgte bibelfortællinger, som alle beskæftiger sig med grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Fortællingerne handler om Noa, Jonas, Moses, bebudelsen af Jesus´ fødsel og lignelsen om den lamme i Kapernaum.
Til projektet er udviklet en IT-platform, hvor eleverne online sampler deres egen musikfortælling af effektlyde og stumper af orgelmusik.
Desuden indgår der i projektet en animationsfilm, der tematiserer arbejdet med de centrale tilværelsesspørgsmål gennem musik og lyd.
| Fag: | Musik og religion |
| Periode: | April - juni (uge 14 - 23) |
| Antal lektioner: | 10 - 12 |
| Udfyld punkt: | A (kirkebesøg) |
| Tilmelding: | Klik hér! |