Kursus for lærere


RELIGIONERNES DAG 2025

TEMA: Bibelske fortællinger på spil

PROGRAM:
09:30: Kaffe, the og brød.
10:00: Velkomst v. John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen og Anne-Sofie Aabenhus, direktør for Bibliarium.
10:15: Oplæg om at finde inspiration i de bibelske fortællinger i arbejdet med sang og musik. Musikeren Thorbjørn Radisch Bredkjær alias Bisse fortæller om sit album ”Blodager” fra 2024. Sammen med en anden musiker fra bandet, spiller han eksempler fra udgivelsen.
11:00: Præsentation og oplevelse af Bibliarium v. direktør Anne-Sofie Aabenhus.
11:45: Første workshoprunde.

WORKSHOPS MED INSTRUKTØRER OM ARBEJDET MED BIBELSKE FORTÆLLINGER:
Hver deltager kan deltage i tre af følgende fem workshops:
1) Bibelske fortællinger med forskellige stemmer – hvilke greb kan bruges, og hvordan kan der leges med ændringer af fortællingerne?
2) Værdier og etiske udfordringer i de bibelske fortællinger.
3) Kunsthistoriens genfortællinger af det bibelske stof.
4) Hvilke nye historier kan fortælles med inspiration fra de bibelske fortællinger? Storyboards og fotos i green-screen-studier.
5) Parallelfortællinger mellem Bibelen og Koranen – ligheder og forskelle.

12:30: Frokost.
13:15: Anden workshoprunde.
14:00: Tredje workshoprunde
14:45: Kaffe, the og frugt.
15:00: Oplæg v. musiker, forfatter og podcast-vært Kristian
Leth: Hvorfor er Bibelen verdens vigtigste bog?
16:00: Farvel og tak v. John Rydahl.

Fag:Lærere i dansk, religion og billedkunst
Sted:Bibliarium, Gothersgade 148, 1123 K
Tid:Torsdag d. 11. september 2025 - kl. 9.30 - 16.00
Tilmelding:OBS: Senest 20. juni her

 


Parallelle fortællinger i Bibelen og Koranen

Læser man Koranen vil man undervejs opdage, at flere fortællinger fra Bibelen i varieret form og med andre pointer optræder her.

Forfatter og debattør Aminah Tønnsen har tidligere samlet og gendigtet en muslimsk variant af de fortællinger, som indgår i både Bibelen og Koranen, og 18 af disse Koran-fortællinger indgår som ressource i det nyåbnede oplevelsescenter Bibliarium.

Efter en rundvisning i Bibliariets labyrint med fokus på de kunstbilleder, der illustrerer de 18 parallelfortællinger, vil Aminah Tønnsen gennemgå de væsentligste forskelle mellem fortællingerne, som de optræder i Bibelen og Koranen og udfolde de muslimske pointer.

Til kurset knytter sig et konkret undervisningstilbud – Se forløbet for 7. - 10. kl. “Parallelfortællinger i Bibel og Koranen”.

Fag:Lærere i dansk, religion og billedkunst
Sted:Bibliarium, Gothersgade 148, 1123 K
Tid:Torsdag d. 9. oktober 2025 kl. 14 - 16
Tilmelding:Senest 1. september 2025 her

 


Et møde med den danske salme 2026

Tema: LYS

Årets tema for Et møde med den danske salme er LYS, og der lægges i det tilhørende materiale op til, at eleverne arbejder med både den poetiske brug af begrebet i salmedigtningen og lys i fysisk forstand.

Som det fremgår af projektbeskrivelsen, skriver digteren Dy Plambeck og komponisten Marianne Søgaard en ny salme om lys specielt til dette projekt. Derfor har vi indbudt dem til at komme på et indledende lærerkursus og fortælle om at skrive salmer i dag med særligt fokus på den nyskrevne salme.

Kurset afholdes i Trinitatis Sognehus lige ved Rundetaarn. Som optakt til 350-året for offentliggørelsen af Ole Rømers opdagelse af lysets tøven i 2026 fortæller Rasmus Agertoft derefter om den berømte astronom og hans forbindelse til Rundetaarn, om lysets betydning for at se på stjerner og om Rundetaarn som symbolsk og konkret fyrtårn.

Til kurset knytter sig et konkret undervisningstilbud – jf. forløbet til 3. klasse “Et møde med den danske salme 2026” og forløbet til 4. - 6. kl. “Et møde med den danske salme 2026”.

Fag:Lærere i religion, dansk, natur/teknisk og musik
Periode:Trinitatis Sognehus, Landemærket 2
Tid:Tirsdag d. 18. november 2025 kl. 13 - 16
Tilmelding:Senest 1. september 2025 her

 


Lyslevende - et lysår i Rundetaarn

I 2026 er det 350 år siden, at en af videnskabshistoriens mest skelsættende opdagelser blev offentliggjort. Det skete i 1676, hvor Ole Rømer ved at observere Jupiters måner var nået frem til løsningen på et af tidens store spørgsmål - at lyset har en endelig hastighed eller tøver, som Rømer selv kaldte det.

Både før og efter sin store opdagelse i Paris var Ole Rømer knyttet til Rundetaarn, hvor han efter sin hjemkomst var leder af alle de tre universitetsfunktioner i Trinitatis-komplekset. Derfor har Rundetaarn gennem hele 2026 arrangementer om Ole Rømer og hans opdagelse.

Allerede i november er der imidlertid på dette kursus mulighed for at høre om den berømte videnskabsmand og hans ikke mindre berømte opdagelse.

Ansvarlig for historie og formidling i Rundetaarn, Rasmus Agertoft, fortæller om Ole Rømer, hans forbindelse til tårnet og Rundetaarn som symbolsk og konkret fyrtårn. Hør også om opdagelsen af lysets tøven og dens betydning for astronomien i dag, og prøv – hvis det er klart vejr – selv at se på nattehimlen gennem den store kikkert i Observatoriet på toppen af tårnet.

Til kurset knytter sig et konkret undervisningstilbud – jf. forløbet for 7. - 10. kl. “Lyslevende - om lysets betydning og symbolik”.

Fag:Lærere i historie, natur/teknik og religion
Sted:Rundetaarn, Købmagergade 52 A, 1150 København K
Tid:Torsdag den 27. november 2025 kl. 15 - 17
Tilmelding:Senest 1. september 2025 på her

 


Folkekirkens Skoletjeneste København - Frederiksberg
Gyldenløvesgade 15, 5. sal - 1600 København V
Tel:2037 0310 | E-mail:fskf@folkekirken.dk